Det kan være en dyr omgang at bevæge sig i gråzonerne. Det fandt Kindred Group ud af på den hårde måde.
Kindred Group har modtaget et advarsels- og sanktionsgebyr i summen af 100 mio. SEK (cirka 67,5 mio. kr.) fra den svenske spilmyndighed for at tilbyde incitamenter til at spille i begyndelsen af 2019.
Dette skulle være gjort på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den nye svenske spillelov.
Bøden er givet til Spooniker Ltd, der er et datterselskab af Kindred Group (tidligere Unibet Group). Spooniker Ltd. har modtaget en advarsel og et sanktionsgebyr i summen af 100 mio. svenske kroner af den svenske spillemyndighed for at tilbyde kunderne økonomiske incitamenter til at spille, hvilket er i strid med ny spillovgivning.
I beslutning fastslog de svenske spillemyndigheder, at nogle af Spoonikers tilbud, konkurrencer og kampagner skal betragtes som økonomiske incitamenter – og derfor som bonusser. At tilbyde disse var i henhold til spillemyndigheden i uoverensstemmelse med den nye spillovgivning.
Uenighed om fortolkningen
Kindred Group havde oprindeligt en anden fortolkning af, hvad der betragtes som en bonus. Det er denne fortolkning, som den svenske spillemyndighed har bestridt – og udstødt sanktionsgebyret ud fra.
I løbet af foråret i 2019 vedtog Kindred Group en mere restriktiv fortolkning af loven. Kindred Group appellerer den svenske spillemyndigheds beslutning med henblik på at få retslig vejledning i, hvordan den nye lovgivning skal fortolkes.
Indtil for nylig udstedte advarsler og bøder, der er udstedt til andre licensindehavere, bliver derfor afprøvet i retten. Allerede udstedte stramninger vil ifølge koncernen bag Unibet og andre bookmakere blive håndhævet, fortsætter Kindred Group i den udsendte pressemeddelelse.
Vag og uklar
Kindred Group har meldt ud, at de er af den opfattelse, at den svenske spillelov, der blev vedtaget den 1. januar 2019, har været vag på områder, der er relateret til kommercielle aktiviteter og derved skabt unødvendig tvetydighed.
Kindred Group giver dog udtryk for, at de glæder sig over udsigten til øget klarhed på disse områder, samtidig med at man vil fortsætte sine operationer med forsigtighed for at sikre fuld overensstemmelse med de øgede stramninger, som den nye svenske spillelovgivning har indført.
Kindred Group driver fem bookmakere og spillesider i Sverige i form af Unibet, Maria Casino, iGame, Bingo.com og Storspelare.