I disse dage diskuterer politikerne på Christiansborg, hvordan man kan lave tiltag til at bekæmpe den stigningen af registrerede ludomaner i Danmark. Våbenet her skal være begrænsede muligheder at reklamere for pengespil i forbindelse med sportskampe på TV.
Men, hvorfor tænker man ikke mere visionært og rent faktisk laver nogle tiltag, der kan få en reel virkning og levere den virkning, som politikerne ellers så flot fortæller, at de søger?
I stedet for at se på begrænsninger af bookmakernes markedsføringsmuligheder, så burde politikerne i stedet se på tiltag, der begrænser spillernes muligheder for at spille sig fra hus og hjem. Derfor kommer disse konkrete bud:
Indbetalingsloft
Først og fremmest kan man kommet et rigtigt langt skridt mod at bekæmpe de ekstreme tilfælde af ludomani ved at sætte et indbetalingsloft for pengespil.
Der er talrige eksempler på, at folk er blevet fanget i spillefælden og har optaget kviklån for at få flere penge at spille for, tømt bankkontoen og andre ulykkelige eksempler.
Ønsker man at undgå det, så kan man sætte et indbetalingsloft. Det kan for eksempel være 1.000 kr. om ugen, hvorved man som dansk statsborger alligevel har 52.000 kr. at spille for om året.
Udfordringen her vil være, at dette loft skal fordeles ud over samtlige pengespilsplatforme – både online, spillemaskiner, kasinoer og diverse kiosker og lotteriforhandlere.
Ønsker man, at det først og fremmest skal gælde væddemål, så udfordringerne dog noget mindre, da dette bør kunne løses ved et centralt register, hvor indbetalingerne hos de forskellige bookmakere er bundet op på ens CPR-nummer. Der laves i forvejen login med NemID eller MitID, så dataen er der. Den skal bare samles.
Med et indbetalingsloft på for eksempel 1.000 kr. om måneden kan man som dansk statsborger lovligt kun lave indbetalinger på 4.000 kr. om måneden.
Indsatsloft kan få kæmpe effekt
Bookmakerne kører allerede med begreber som gevinstloft eller ”limiteringer”, hvor de laver indsatsloft på vindende spillere – altså spillere som de taber penge på.
Indsatsloftet kan også være en mulighed, idet man dermed sørger for, at den enkelte spiller ikke spiller for flere penge, end han/hun har råd til at tabe.
Indsatsloftet kan eventuelt være en fast procentdel af den enkelte spillers bankroll – indestående midler på en spillekonto. Kombinerer man det med et indbetalingsloft, så har man pludselig fjernet incitamentet til at spille meget med henblik på at vinde store gevinster.
Indsatsloftet er dog noget mere ekstremt end indbetalingsloftet, idet man her er inde og detailregulere, hvor meget den enkelte borger ønsker at spille på for eksempel en landskamp.
Lovgivningen giver bookmakerne lov til at udnytte dårlige spillere
Mens bookmakerne i stor udstrækning kan slippe afsted med målrettet markedsføring mod spillere, der spiller større beløb og taber dem, så er det fuldt ud lovligt for bookmakerne at sætte begrænsninger på de spillere, som de taber penge på.
Man tillader med andre ord, at dygtige spillere straffes, samtidig med at man kan udnytte dårlige spillere, der i mange eksempler spiller for større beløb, end de må antages at have råd til.
Måske det også er på tide, at politikerne ser på bookmakernes brug af ”limiteringer”?
Trækker beskyttelsen ud grundet økonomiske interesser?
Hvorfor trækker begrænsningerne ud?
Årligt spiller danskerne for cirka 2,2 – 2,4 mia. kr., viser de seneste års beretninger fra Spillemyndigheden.
Skal en stor del af de manglende tiltag mod ekstreme pengespil ses i lyset af den massive indtægt, som staten har via pengespil?
Eller er det mangel på politisk enighed, der ikke kan skabe et flertal for det?
Er tisse i bukserne stadig vejen frem?
Når man hører regeringens udspil om, at man ønsker at bekæmpe udviklingen af ludomani ved at fjerne spilreklamer i forbindelse med sportskampe på TV, så bliver det lidt som at forsøge at holde varmen ved at tisse i bukserne.
Det giver en varmende følelse, især hos politikerne, når de efterfølgende kan samles foran tv-kameraerne og fortælle om disse nye og banebrydende tiltag.
Men effekten af dem vil være minimal. I stedet vil der blive ved med at komme historier om folk, der er blevet ludomaner og har sat alt over styr for sig selv og deres familier.
Tidligere offentliggørelser fra Spillemyndigheden har vist, at det årlige spilleforbrug i 2019 var på 2.101 kr. i Danmark. Altså under 200 kr. om måneden i gennemsnit.
Så burde man ikke stille sig selv det spørgsmål, hvorfor det overhovedet skal være muligt at indbetale +10.000 kr. til en bookmaker eller et online kasino?
Effekten af spiludbydernes markedsføring vil i stedet få en naturlig mindsket effekt, hvis deres kunder alligevel kun kan lave indbetalinger op til et vist beløb hver måned?
Ønsker man at slå et stort slag mod ludomani, så skal man først og fremmest sætte ind der, hvor problemet skabes – nemlig at folk ikke stoppes i at få lov til at bruge pengene på netop spil.